Associate til investeringer i globale venture fonde

Brænder du for venture capital og fonds­investeringer – og vil du være med til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark? Som Associate i Fund Investments får du hands‑on erfaring med investeringer i nogle af verdens førende venturefonde og arbejder tæt på de beslutninger, der former det danske og internationale venture‑økosystem.


Bliv en del af et stærkt team

I Fund Investments investerer vi i internationale venture fonde ud fra et mandat med dobbelt bundlinje: det handler om at skabe det bedst mulige risikojusterede afkast og samtidig størst mulig samfundsmæssigt aftryk i form af vækst, jobskabelse og udvikling af det danske venture capital økosystem. 

Vi er 13 kollegaer med forskellig baggrund, ansvarsområde og køn men med ét fælles mål: at være ét af de mest succesfulde fund selection teams i Danmark. Vi lægger vægt på at hjælpe hinanden og holde en god tone - også når tempoet er højt. Vi prioriterer en grundig onboarding og sikrer løbende sparring fra dine nye erfarne kolleger, så du hurtigt kommer godt i gang.


Din hverdag i EIFO

Du arbejder tæt sammen med resten af teamet bestående af Senior Associates, Investment Managers og Investment Directors i teamet og understøtter dem i sourcing og due diligence af relevante investeringsemner. Derudover har du egne opgaver, som fx pleje og opdatere CRM systemet, dataanalyser og diverse ad-hoc opgaver.

Konkret vil du bruge meget af din tid på:

  • Møde nogle af de førende venture capital fonde i verden
  • Track record analyser af fondene for at identificere vinderne
  • Skrive investeringsindstillinger og due diligence rapporter
  • Være med til at fremlægge indstillinger i investeringskomiteen

Rollen er en indgangsposition i teamet, hvor du gradvist får mere ansvar i takt med din udvikling og arbejder tæt sammen med erfarne investeringsprofiler.


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant finansiel uddannelse på kandidatniveau og har samlet de første erfaringer med investeringer i venture capital fonde
  • Har stærke analytiske evner og kan omsætte komplekse data til brugbare indsigter
  • Trives i en udadvendt rolle med kontakt til fonde og andre investorer 
  • Er proaktiv, løsningsorienteret og med veludviklet servicegen
  • Er god til at strukturere dine opgaver og tage ansvar for egne sager


Det tilbyder vi – stærkt formål og attraktive vilkår

Hos EIFO får du ikke kun et meningsfuldt arbejde – men også kolleger, der bakker dig op, og ledere, der prioriterer trivsel, fleksibilitet og udvikling.

Du får:

  • Et spændende og udfordrende job med et stærkt purpose og stor samfundsmæssige værdi
  • Attraktive ansættelsesvilkår, fleksibilitet i arbejdet og plads til både ambition og balance
  • Et fagligt stærkt miljø med engagerede kollegaer og en uformel tone
  • Og lidt ekstra til hverdagen: løbeklub, fredagsbarer, vinklub, egen kantine, og bordtennisbord i cykelkælderen.


Er det dig, vi leder efter? 

Så send din ansøgning og CV snarest muligt og senest den 10. april 2026. 

Forløbet omfatter alt andet lige to samtalerunder. Referencer indhentes efter aftale mod slutningen, og straffeattest skal fremvises ved ansættelse. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Vil du vide mere? Kontakt Christoph Junge, Head of Fund Investments, på +45 6161 6952 eller [email protected]. Bemærk, at der grundet påskeferien kan være længere svartid – vi opfordrer derfor til at kontakte os pr. mail.

Hos EIFO tror vi på, at diversitet skaber bedre løsninger – derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi ser frem til at høre fra dig! 


Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO)

EIFO er Danmarks erhvervs- og investeringsbank. Vores ejer er den danske stat og Erhvervsministeriet, og vores formål er at give danske virksomheder adgang til risikovillig kapital, så de kan indfri deres ambitioner og skabe innovation og vækst til gavn for vores samfund.

Vi finansierer virksomheder i alle brancher over hele Danmark – fra deres spæde start gennem vækstfasen til rejsen ud på de globale markeder og mod en eventuel børsnotering.

Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 170 mia. kr. og ca. 470 medarbejdere.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Kontaktperson:
Christoph Junge Managing Director, Head of Fund Investments [email protected] +45 61 61 69 52
Frist:
Jobområde: Investment
Stillingstype: Fuldtid
Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Haifagade 3, 2150 Nordhavn
Telefon: 70 28 60 50