Business Developer med solide projektlederkompetencer – skab impact i dansk erhvervsliv med EIFO

Har du interesse i at optimere processer og drive projekter, der gør en reel forskel? Hos EIFO kombinerer vi kommerciel tænkning med et større formål – vores bundlinje måles på den værdi, vi skaber for dansk vækst og velstand. Nu søger vi en Business Developer til Project Management, der vil være med til at løfte strategiske initiativer og skabe fremdrift i forretningen. Er det dig?


Dit nye team

Som Business Developer bliver du en nøgleperson i at udvikle og forbedre det værditilbud, der binder EIFO’s politiske mandater, forretningsprocesser, produkter og digitale transformation sammen. Du træder ind i et tværfagligt Project Management-team med fem dygtige kolleger – Project Managere, Scrum Mastere og Business Developere – der hver især bidrager med specialiserede kompetencer. Samtidig bliver du en del af det større Data & Digitalisering-område med over 45 engagerede fagfolk, der sammen driver EIFO’s digitale fremtid.


Om rollen

Som Business Developer i Project Management bliver du en central initiativtager i et tværfagligt team med fokus på at forbedre processer, drive projekter og udvikle fremtidens finansielle produkter. Du får en rolle med stor variation og ansvar, hvor du arbejder tæt sammen med både forretningen og den digitale udviklingsorganisation.

Dine primære opgaver fordeler sig på tre nøgleområder:

  • Procesoptimering: Du faciliterer og forbedrer forretningskritiske processer med fokus på effektivisering, forbedret kontrolmiljø og digitale muligheder. Her fungerer du som sparringspartner for organisationen og skaber bro mellem forretning og udvikling.
  • Projektledelse: Du har ansvar for at organisere og koordinere mindre projekter – fra planlægning og fremdrift til leverancer og interessenthåndtering. Som eksempel har vi for nylig lanceret et nyt finansielt produkt, hvor vi stod for hele projektforløbet fra forretningens idé til implementering.
  • Produktudvikling: Du samarbejder med forretningen om at videreudvikle og tilpasse vores finansielle produkter og arbejder for at strømline og strukturere hele produktudviklingsprocessen – fra behov til lancering.



Din profil

Vi søger dig, der kombinerer solide analytiske evner med en solid forretningsforståelse – og som trives i krydsfeltet mellem processer, teknologi og mennesker.

Du har en relevant kandidatuddannelse og mindst tre års erfaring i en lignende rolle, gerne fra et konsulenthus eller den finansielle sektor. Du er nysgerrig på økonomi, digitalisering og data, og du forstår at omsætte indsigt til handling i en kompleks organisation.

For at lykkes i rollen, forestiller vi os, at du:

  • Arbejder struktureret, har fokus på detaljerne og evner samtidig at bevare overblikket
  • Kommunikerer klart og effektivt – både skriftligt og mundtligt
  • Har erfaring med at facilitere workshops og møder med forskellige interessenter
  • Er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs af fagligheder og niveauer

Du får en bred kontaktflade i organisationen og vil være med til at implementere vigtige forandringer. Du kan skabe følgeskab, tage lederskab i opgaverne og navigere trygt i dialog med både specialister og ledere.


Stærkt purpose og gode vilkår

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job med et stærkt purpose i en forholdsvis nyetableret virksomhed. Du får attraktive ansættelsesvilkår, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt indflydelse på opgaver og processer i en organisation i konstant udvikling. 

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede og dedikerede kolleger, hvor samarbejde, åbenhed og respekt går hånd i hånd med en uformel omgangstone.

Vi har også løbeklub, fredagsbarer, vinklub, egen kantine, bordtennisbord i cykelkælderen etc.


Lyder det som en stilling for dig?

Så send din ansøgning og CV snarest muligt og senest d. 25. maj 2025

Samtaler forventes afholdt efter ansøgningsfristen. Rekrutteringsforløbet består af to samtalerunder, hvor anden runde inkluderer assesments. Referencer indhentes efter aftale i slutningen af processen. Tiltrædelse forventes omkring 1. august 2025 – men vi er fleksible for den rette kandidat.

EIFO opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er Danmarks erhvervs- og investeringsbank. Vores ejer er den danske stat og Erhvervsministeriet, og vores formål er at give danske virksomheder adgang til risikovillig kapital, så de kan indfri deres ambitioner og skabe innovation og vækst til gavn for vores samfund. Vi finansierer virksomheder i alle brancher over hele Danmark – fra deres spæde start gennem vækstfasen til rejsen ud på de globale markeder og mod en eventuel børsnotering.

Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 170 mia. kr. og ca. 470 medarbejdere.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Kontaktperson:
Katrine Winther Egeskjold Team Leder - Project Management [email protected] +45 20 92 31 54
Frist:
Jobområde: Digitalisation
Stillingstype: Fuldtid
Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Haifagade 3, 2150 Nordhavn
Telefon: 70 28 60 50