Er du motiveret af at hjælpe større danske SMV’er (50-1.500 ansatte) med at udnytte deres vækstpotentiale? Vil du skabe skræddersyede finansieringsløsninger i tæt samarbejde med kunder, kollegaer og banker? Så er du måske vores nye Kundechef.
Kort om afdelingen
Du bliver en del af et fagligt dygtigt, engageret og landsdækkende team på 17 kollegaer. I vores arbejde fokuserer vi på at skabe finansieringsløsninger i tæt samarbejde med vores partnere, virksomheder og banker i hele landet, for at sikre konkurrencedygtig finansiering til danske virksomheder og deres kunder over hele verden.
Afdelingens primære opgave er at skabe de bedst mulige vilkår for danske virksomheders forretninger og investeringer i både ind- og udlandet. Det gør vi ved at sikre dem tilstrækkelig kapital og risikoafdækning samt rådgivning, hvor vi gennem en kontinuerlig indsats vil videreudvikle netværk og relationer med virksomheder, pengeinstitutter og eksterne samarbejdspartnere.
Om jobbet
I rollen som Kundechef får du muligheden for at arbejde med større SMV’er i alle brancher med forskellige finansieringsudfordringer.
Dine primære arbejdsområder er:
Herudover er der også mulighed for på sigt at arbejde med finansiering af danske eksportørs udenlandske kunder.
Alt sammen vil ske i tæt samarbejde med andre områder i EIFO og afdelinger i SMV-området.
Din profil
Vi søger en kundechef med et kommercielt drive og en naturlig evne til at skabe relationer. Du har minimum 5 års erfaring med rådgivning af erhvervskunder fra pengeinstitut eller en relevant virksomhed, samt gerne en HD 2. del eller tilsvarende.
Din evne til at være fremadsynet og åbne for nye muligheder er i højsæde. I denne rolle er det essentielt, at du trives med at være igangsætter og aktivt opsøger nye muligheder, åbner døre og skaber netværk for EIFO. Du motiveres af at "sælge" mulighederne hos EIFO på en troværdig og værdiskabende måde, samtidig med at du selvstændigt driver dialogen med virksomheder, banker og samarbejdspartnere.
Vi ser gerne, at du:
Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job i en dynamisk, resultatorienteret virksomhed, hvor du får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Hos EIFO tilbyder vi attraktive løn- og ansættelsesvilkår samt stor fleksibilitet i en virksomhed i konstant vækst. Du vil blive en del af et professionelt team med motiverede kolleger, hvor samarbejde, åbenhed og respekt er centrale værdier i den uformelle kultur.
Dit primære arbejdssted vil være i Randers, men vi forventer alt andet lige, at du er i Orienthuset, Nordhavn, hver 14. dag for at fremme samarbejdet i det landsdækkende team. Vi har en uhøjtidelig omgangstone, og kulturen er præget af åbenhed og respekt. Du bliver en del af en organisation med ca. 450 engagerede og dedikerede kolleger, der hver især brænder for deres arbejde og har store ambitioner for, hvad vi skal lykkes med i EIFO.
Jobbet er med reference til Per Holm Lynglund, Teamleder, Mid-size & Global Risk.
Er du klar til at springe til?
Så send din ansøgning og CV snarest muligt og senest d. 30. maj 2025.
Samtaler forventes afholdt løbende. Vi kører to samtalerunder, hvor der i anden samtale vil blive anvendt assesments. Referencer indhentes efter aftale i slutningen af processen. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
EIFO opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er Danmarks erhvervs- og investeringsbank. Vores ejer er den danske stat og Erhvervsministeriet, og vores formål er at give danske virksomheder adgang til risikovillig kapital, så de kan indfri deres ambitioner og skabe innovation og vækst til gavn for vores samfund. Vi finansierer virksomheder i alle brancher over hele Danmark – fra deres spæde start gennem vækstfasen til rejsen ud på de globale markeder og mod en eventuel børsnotering.
Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 170 mia. kr. og ca. 470 medarbejdere.