Vil du bruge din juridiske ekspertise til at understøtte danske virksomheder med innovative finansieringsløsninger? Trives du i et selvstændigt job med udviklingsmuligheder og et stærkt fagligt miljø? Så har vi en unik mulighed til dig hos EIFO.
I EIFO arbejder vi blandt andet for at give danske virksomheder adgang til risikovillig kapital, så de kan indfri deres ambitioner og skabe innovation og vækst. Vi finansierer virksomheder i alle brancher over hele Danmark – fra deres spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder.
Til en af EIFOs juridiske afdelinger - Legal Transactions - søger vi nu en Legal Associate, der skal arbejde med de juridiske problemstillinger, som relaterer sig til vores finansieringsløsninger – i form af lån, garantier og kautioner – til danske SME’er (små og mellemstore virksomheder).
Kort om afdelingen
Du bliver en del af en fagligt dygtig og engageret in-house juridisk afdeling på 21 advokater og jurister med base i Nordhavn, København.
I vores arbejde fokuserer vi på at tilbyde værdiskabende rådgivning om alle relevante juridiske forhold til understøttelse af EIFOs forretningsaktiviteter inden for finansiering og investering.
Om jobbet
Som Legal Associate bliver dit primære ansvarsområde forretningsområdet SME, som står for at tilbyde finansiering til danske SME-virksomheder i samarbejde med banker, finansieringsinstitutter, leasingselskaber og investorer. Det er lige fra særlige lån til nystartede virksomheder i den tidlige fase af deres udvikling, til modne virksomheder med planer om investering i drift, udvikling eller ejerskifte, og til virksomheder, som står overfor ekspansion og eksport og skal bruge kapital til vækstrejsen.
En stor del af dette arbejde består i at arbejde tæt sammen med både kolleger fra forretningsområdet og resten af EIFO i forbindelse med udvikling af nye finansieringsløsninger og videreudvikling af eksisterende.
Helt konkret vil du:
Hvem er du?
Vi forventer, at du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. med omkring 2-4 års erhvervserfaring fra et advokatfirma eller in-house legal funktion. Du har et højt fagligt niveau og erhvervserfaring inden for erhvervsretlige områder, herunder meget gerne finansieringsret og selskabsret, ligesom erfaring inden for eller kendskab til insolvensret og investeringer vil være en fordel.
Du skal kunne kommunikere klart både skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk.
Vi lægger desuden særligt vægt på, at du:
Det tilbyder vi – klart formål og attraktive vilkår
Du kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige og engagerede kolleger, overvejende med advokatbaggrund, der værdsætter en hverdag præget af gensidig tillid og opbakning, selvstændighed i opgaveløsningen og ikke mindst humor.
I EIFO er du med til at skabe værdi for dansk erhvervsliv og understøtte vækst, grøn omstilling og innovation.
Du får:
Lyder jobbet som noget for dig?
Så send dit CV, en motiveret ansøgning og eksamenspapirer snarest muligt og senest den 25. september 2026.
Som led i vores arbejde med inkluderende rekruttering beder vi dig venligst om ikke at inkludere billede, alder og civilstand i dit ansøgningsmateriale.
Forløbet består af to samtalerunder, hvor anden runde inkluderer tests (logik og personlighed). Referencer indhentes efter aftale mod slutningen, og straffeattest skal fremvises ved ansættelse. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Line Støving, Deputy Head of Legal Transactions, på [email protected] eller +45 24 24 27 50.
EIFO opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 180 mia. kr. og knap 500 medarbejdere. Med professionalisme og internationalt udsyn arbejder vi hver dag for at understøtte de erhvervssucceser, der kan gøre Danmark rigere på det, der gør en forskel. EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og officielle eksportkreditinstitut i én samlet finansiel institution.