Vil du være med til at styrke EIFOs arbejde med antihvidvask og sikre, at vi kan leve op til vores forpligtelser inden for KYC, ODD, transaktionsmonitorering og rapportering? Vi søger en erfaren Product Owner til et nyoprettet team, der skal bidrage til at lukke identificerede gaps i EIFOs Financial Crime Prevention-processer og etablere den nødvendige proces- og systemunderstøttelse.
Om stillingen
Financial Crime Prevention er et område med stor regulatorisk betydning og væsentlig forretningsmæssig kompleksitet. Formålet er at sikre, at EIFO kan leve op til både nye og eksisterende forpligtelser inden for antihvidvask. Indsatsen skal først afklare processer, problemer og scope – og derefter etablere en sammenhængende understøttelse af KYC/ODD, transaktionsmonitorering og rapportering.
Som Product Owner får du ansvaret for at sætte retning, skabe fremdrift og sikre, at udviklingsteamet arbejder med de vigtigste behov og risici først. Rollen er central for EIFOs evne til at reducere hvidvaskrisiko, styrke regulatorisk efterlevelse og beskytte tillid og omdømme.
Dine opgaver
En del af et stærkt team
Du bliver en del af Product Management i Data & Digitalisation. Her indgår du i en afdeling med tre andre Product Owners og seks forretningsudviklere, som understøtter forskellige forretningsområder med digitale løsninger. Samspil, vidensdeling og koordinering på tværs af disse teams bliver også en succesparameter i rollen. Du vil referere til Head of Product Management i Data & Digitalisation og får en central rolle i at etablere en mere sammenhængende, robust og compliant understøttelse af EIFOs arbejde med antihvidvask.
Om dig
Vi forestiller os, at du har stor erfaring med produktledelse, digital udvikling, procesforbedring eller større tværgående forandringsopgaver. Du har solid organisatorisk forståelse, stærk gennemslagskraft og evne til at skabe fremdrift i et område, hvor både problem, proces og scope skal tydeliggøres.
Du trives med at skabe struktur i komplekse og fragmenterede områder, og du kan balancere strategisk overblik med praktisk realisering. Du kan udfordre forretningen på en konstruktiv måde og sikre, at reelle forretningsmæssige og regulatoriske behov bliver omsat til løsninger, der kan anvendes i praksis.
Du har:
Det tilbyder vi – klart formål og attraktive vilkår
I EIFO arbejder du for dansk erhvervslivs fremtid – og du får mulighed for at skabe reel værdi for virksomheder, der driver vækst, grøn omstilling og innovation.
Du får:
Er det dig, vi leder efter?
Så send din ansøgning og CV snarest muligt og senest den 19. oktober 2026.
Som led i vores arbejde med inkluderende rekruttering beder vi dig venligst om ikke at inkludere billede, alder og civilstand i dit ansøgningsmateriale.
Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Head of Product Management, Christian Andreasen, på +45 25 42 42 17 eller [email protected]
Hos EIFO tror vi på, at diversitet skaber bedre løsninger – derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 180 mia. kr. og har knap 500 medarbejdere. Med professionalisme og internationalt udsyn arbejder vi hver dag for at understøtte de erhvervssucceser, der kan gøre Danmark rigere på det, der gør en forskel. EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og Danmarks officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.