Har du en skarp finansiel forståelse og interesse for digitale, skalerbare forretningsmodeller? Motiveres du af at spille en aktiv rolle i finansieringen af danske vækstvirksomheder og af at bygge relationer til både virksomheder og investorer? Så kan vi tilbyde dig en central rolle i et specialiseret team med stor faglighed og gennemslagskraft i det danske vækstøkosystem.
Vi søger en Relationship Manager til vores Tech & Venture Lending-team. Her arbejder vi med nogle af landets mest lovende tech-selskaber – typisk virksomheder i kommerciel vækst med behov for risikovillig kapital. Du får ansvar for en eksisterende kundeportefølje og mulighed for at opbygge nye relationer. Samtidig bliver du en del af et fagligt stærkt og uformelt miljø, hvor vi arbejder ambitiøst for at skabe resultater for både EIFO og dansk erhvervsliv.
Kort om teamet
Du bliver en del af et specialiseret team i SME-forretningen i EIFO, hvor vi arbejder med danske tech-virksomheder, der har opnået et kommercielt gennembrud og søger kapital til videre vækst.
Vi er seks kolleger og arbejder med en portefølje på ca. 215 kunder og en samlet udlånsbalance på omkring 2 mia. DKK. Engagementerne ligger typisk i niveauet 5-50 mDKK. Vi bygger langvarige relationer til virksomhederne og medfinansierer dem ofte gennem flere finansieringsrunder.
Fagligheden er i højsædet, men tonen er uformel. Vi værdsætter åbenhed, respekt og en fælles ambition om at skabe resultater uden at gå på kompromis med en sund kreditvurdering.
Dine opgaver og ansvarsområder
Som Relationship Manager får du en alsidig hverdag med stor selvstændighed. Du arbejder tæt med kunder, investorer og kolleger på tværs af EIFO.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Er du vores nye kollega?
Vi søger en kollega, der brænder for at arbejde med ambitiøse vækstvirksomheder og kan omsætte finansiel viden til værdi for kunder og samarbejdspartnere. Erfaring fra en finansiel virksomhed, samt kendskab til regnskab og kreditvurdering vil være en fordel – vigtigst er dog din motivation og lyst til at specialisere dig samt din interesse for venture miljøet.
Vi forestiller os, at du:
Stærkt purpose og gode vilkår
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job med et stærkt purpose i en forholdsvis nyetableret virksomhed. Du får attraktive ansættelsesvilkår, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt indflydelse på opgaver og processer i en organisation i konstant udvikling.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede og dedikerede kolleger, hvor samarbejde, åbenhed og respekt går hånd i hånd med en uformel omgangstone.
Vi har også løbeklub, fredagsbarer, vinklub, egen kantine, bordtennisbord i cykelkælderen etc.
Lyder det som en stilling for dig?
Så send din ansøgning og CV snarest muligt og senest d. 1. august 2025.
Rekrutteringsforløbet består af to samtalerunder, hvor anden runde inkluderer tests (logik og personlighed). Referencer indhentes efter aftale i slutningen af processen, og i forbindelse med ansættelse beder vi om fremsendelse af straffeattest.
Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Christian Haustveit, Team Lead for Tech & Venture Lending på [email protected] eller +45 50 60 07 70. Grundet sommerferieperioden kan du forvente længere svartid end normalt.
EIFO opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er Danmarks erhvervs- og investeringsbank. Vores ejer er den danske stat og Erhvervsministeriet, og vores formål er at give danske virksomheder adgang til risikovillig kapital, så de kan indfri deres ambitioner og skabe innovation og vækst til gavn for vores samfund. Vi finansierer virksomheder i alle brancher over hele Danmark – fra deres spæde start gennem vækstfasen til rejsen ud på de globale markeder og mod en eventuel børsnotering.
Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 170 mia. kr. og ca. 470 medarbejdere.