Student til kommunikation i Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Er du i gang med en uddannelse inden for kommunikation og digitale medier – og vil du arbejde med web, sociale medier og anden digital kommunikation? Så er du måske vores nye student i EIFO

 

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er alle danske virksomheders fælles indgang til statslig finansiering. Vi finansierer alle slags virksomheder – fra startups til SMV’ere og store eksportvirksomheder. Vi er en fusion af de tre tidligere fonde, Vækstfonden, Danmarks Grønne Investeringsfond og EKF Danmarks Eksportkredit. 

 

Vi er en kommunikationsafdeling på otte medarbejdere. Vi har ansvaret for både intern og ekstern kommunikation, men arbejder på tværs som et samlet team. 

 

Bred palette af opgaver

Som student vil dine opgaver variere fra mindre skriveopgaver og anden content til en række løbende driftsopgaver. Du skal primært være med til at udvikle og vedligeholde EIFO’s nye hjemmeside og intranet. Desuden skal du bidrage til at måle, evaluere og udvikle vores aktiviteter på web og øvrige digitale kanaler. 

 

Det er en fordel, hvis du har arbejdet med websider, sociale medier, Google Analytics eller andre analyse- og publiceringsværktøjer. Hvis du har kendskab til Adobe-pakken, er det et stort plus, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, har flair for digital kommunikation, og er indstillet på at lære nye digitale værktøjer og systemer at kende. Og at du har godt humør, evnen til at arbejde selvstændigt og er indstillet på, at drift også er en del af hverdagen.

 

Konkret vil dine opgaver være:

  • Udvikling og redigering af hjemmeside og intranet 
  • Produktion af indhold og tekster til hjemmeside og intranet
  • Analyse og afrapportering af web- og brugerdata. 
  • Udarbejdelse af præsentationer og visuel kommunikation
  • Videoproduktion til sociale medier og intranet  

 

Du har erfaring eller lyst til at arbejde med: 

  • Content management systemer (CMS). Vi arbejder selv i Umbraco.
  • SharePoint Online, som vores intranet er bygget på
  • Analyser og data (kendskab til Google Analytics er en fordel)
  • Billede-behandling i Adobepakken (særligt InDesign, Photoshop og Illustrator er en fordel) 

 

Vi forestiller os, at du er studerende inden for kommunikation, medievidenskab, journalistik, erhvervskommunikation, it-uddannelser eller lignende. Men vi vil også gerne overraskes.

 

Vi har brug for dig i 15-20 timer om ugen, og du får mulighed for at tilrettelægge din arbejdstid fleksibelt. 

 

Vi kan tilbyde:

Et fagligt udfordrende og afvekslende job i en dynamisk og resultatskabende virksomhed. Attraktive løn- og ansættelsesvilkår samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Dertil et godt socialt miljø med godt 500 engagerede og dedikerede kolleger, hvor omgangstonen er uhøjtidelig, og kulturen er præget af åbenhed og respekt. 

 

Som medarbejder har du stor indflydelse på indholdet i dit arbejde og planlægningen af din arbejdsdag. Vi bor i nye lokaler i Nordhavn tæt på metrostation Orientkaj.

 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte kommunikationsrådgiver Jasmia Maria Wredstrøm på mobil: 5188 2265 eller mail: jmw@vf.dk

 

Lyder jobbet som noget for dig?  

Så upload ansøgning, CV og relevante bilag via linket hurtigst muligt og senest søndag den 24. september 2023. Vi afholder løbende samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Kontaktperson:
Jasmia Maria Maria Wredstrøm Kommunikationsrådgiver jmw@eifo.dk +45 51 88 22 65
Frist:
Jobområde: Communications
Stillingstype: Studerende
Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Haifagade 3, 2150 Nordhavn.
Telefon: 35 29 86 00