Studentermedhjælper til internationalt finansielt miljø i EIFO

Interesserer du dig for international økonomi, politiske risici og analyse af finansielle institutioner verden over? Og er du analytisk skarp og formår at skære ind til essensen af komplekse problemer? Som studentermedhjælper i EIFO’s lande- og bankafdeling får du mulighed for at arbejde med makroøkonomiske analyser, bank- og landevurderinger og dataarbejde i hjertet af Danmarks officielle eksport- og investeringsfond.

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø i en organisation, der gennem risikovillig finansiering og kapital understøtter danske virksomheders vækst og globale tilstedeværelse.


Om jobbet

Du bliver en del af vores lande- og bankafdeling, som spiller en central rolle i EIFO’s arbejde med at vurdere politiske og økonomiske risici i eksportlande samt kreditværdigheden af udenlandske banker og forsikringsselskaber. Afdelingen udarbejder analyser og risikomodeller, der understøtter EIFO’s beslutninger om, hvor og hvordan vi finansierer danske virksomheders aktiviteter i udlandet.

Som studentermedhjælper vil du:

  • Bidrage med makroøkonomiske analyser af Danmarks eksportmarkeder
  • Være med til at vurdere og kreditvurdere udenlandske banker og forsikringsselskaber
  • Opdatere og vedligeholde økonomiske og politiske modeller
  • Løse forskellige ad hoc-opgaver, som kan spænde bredt – fra dataarbejde til research samt mere driftsmæssige opgaver


Du får ansvar og indsigt fra første dag, og din hverdag bliver præget af samarbejde med fagligt stærke kollegaer i et miljø, hvor vi kombinerer høj ekspertise med en uformel og imødekommende kultur.


Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har gennemført mindst ét år af en samfundsvidenskabelig uddannelse – fx polit., oecon., merc. eller lignende
  • Har stærke analytiske evner og trives med at arbejde struktureret med data
  • Kender til eller er nysgerrig på programmer som R – det er en fordel, men ikke et krav
  • Har solide skriftlige formidlingsevner på både dansk og engelsk og formår at holde fokus på det centrale
  • Har interesse for international økonomi og finansielle forhold
  • Er nysgerrig og bidrager til det gode humør i teamet


Om afdelingen

Lande- og bankafdelingen er ansvarlig for EIFO’s landedækningspolitik – det vil sige de overordnede rammer for, hvilke lande vi kan yde finansiering til. Vi følger nøje den globale økonomiske og politiske udvikling og laver analyser af sektorer, banker og forsikringsselskaber, der indgår i EIFO’s projekter. Særligt energisektoren fylder meget i vores vurderinger, da mange af vores investeringer understøtter den grønne omstilling.

Vi har brug for dig 15 timer om ugen, og du får mulighed for at tilrettelægge din arbejdstid fleksibelt, men vi forventer samtidig, at du støtter op om kollegaer, når de i perioder har travlt.


Det tilbyder vi – stærkt formål og attraktive vilkår

Hos EIFO får du ikke kun et meningsfuldt arbejde – men også kolleger, der bakker dig op, og ledere, der prioriterer trivsel, fleksibilitet og udvikling.

Du får:

  • Et spændende og udfordrende job med et stærkt purpose og stor samfundsmæssige værdi
  • Attraktive ansættelsesvilkår, fleksibilitet i arbejdet og plads til både ambition og balance
  • Et fagligt stærkt miljø med engagerede kollegaer og en uformel tone
  • Og lidt ekstra til hverdagen: løbeklub, fredagsbarer, vinklub, egen kantine, og bordtennisbord i cykelkælderen


Lyder det som noget for dig? 

Så upload din ansøgning, CV og karakterudskrift via ansøgningslinket senest den 6. januar 2026. Vi vil løbende indkalde til samtale – både før og efter juleferien. Det er derfor muligt, at du først modtager feedback på din ansøgning i løbet af januar.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Lynge Gørtz Smestad, Principal Analyst, på [email protected] eller +45 40 79 50 90 

Hos EIFO tror vi på, at diversitet skaber bedre løsninger – derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er Danmarks erhvervs- og investeringsbank. Vores ejer er den danske stat og Erhvervsministeriet, og vores formål er at give danske virksomheder adgang til risikovillig kapital, så de kan indfri deres ambitioner og skabe innovation og vækst til gavn for vores samfund. Vi finansierer virksomheder i alle brancher over hele Danmark – fra deres spæde start gennem vækstfasen til rejsen ud på de globale markeder og mod en eventuel børsnotering.

Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 170 mia. kr. og ca. 470 medarbejdere.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Kontaktperson:
Lynge Gørtz Smestad Principal Analyst [email protected] +45 40 79 50 90
Frist:
Jobområde: Credit
Stillingstype: Studerende
Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Haifagade 3, 2150 Nordhavn
Telefon: 70 28 60 50