Har du blik for detaljen, flair for tal – og mod på at arbejde med kreditvurdering af store virksomheder og internationale projekter? Så kan du blive vores nye studentermedhjælper i EIFOs kreditafdeling for Large Corporates. Her får du mulighed for at bruge din analytiske sans i praksis og blive en del af det team, der vurderer nogle af EIFOs største og mest komplekse engagementer.
Om jobbet
I EIFOs Kreditafdeling for Large Corporates (Large Credit & Ratings) får du et studiejob med både variation og internationalt perspektiv. Du bliver en del af et team på 13 engagerede kolleger, der hver dag arbejder tæt sammen – både internt i afdelingen og på tværs af hele organisationen. Vi har et stærkt fagligt miljø og en uformel kultur, hvor der er højt til loftet og plads til sparring og læring.
Afdelingen har ansvar for kredit- og risikovurdering af større danske og udenlandske virksomheder og projekter. Vi følger og monitorerer løbende en portefølje af EIFOs største kommercielle engagementer og arbejder i høj grad med dataanalyse, rapportering og præsentationer til ledelse og bestyrelse.
Som studentermedhjælper bliver du en vigtig del af vores daglige arbejde. Du får konkret erfaring med finansieringsstrukturer og opnår indsigt i regnskaber fra både danske og internationale virksomheder. Du vil også få mulighed for at arbejde med regnskabsanalyser, baseret på metoder, der anvendes af internationale ratingbureauer.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse som fx HA, cand.merc., cand. polit eller anden relevant uddannelse indenfor erhvervsøkonomi. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og bidrage aktivt.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Vi tilbyder
Du bliver en del af en spændende og udviklingsorienteret afdeling med mulighed for faglig udvikling i tæt samspil med dygtige kolleger. Vi har et godt socialt miljø, hvor omgangstonen er uhøjtidelig, og kulturen er præget af åbenhed og respekt.
Vi tilbyder en studenterstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 pr. uge, naturligvis med fleksibilitet i eksamensperioder. Samtidig håber vi, at du er klar til at støtte op om dine kollegaer og yde en ekstra indsats, når der opstår behov for dette.
Der er rig mulighed for at engagere sig socialt, bl.a. gennem fredagsbarer, medarbejderklubber og studenterarrangementer for de mere end 30 studerende i organisationen.
Lyder det som noget for dig?
Så upload din ansøgning, CV og karakterudskrift via ansøgningslinket senest den 15. juni 2025.
Samtaler afholdes løbende, og rekrutteringsprocessen forventes at omfatte to interviewrunder. Tiltrædelse er planlagt til omkring den 1. august 2025.
EIFO opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er Danmarks erhvervs- og investeringsbank. Vores ejer er den danske stat og Erhvervsministeriet, og vores formål er at give danske virksomheder adgang til risikovillig kapital, så de kan indfri deres ambitioner og skabe innovation og vækst til gavn for vores samfund. Vi finansierer virksomheder i alle brancher over hele Danmark – fra deres spæde start gennem vækstfasen til rejsen ud på de globale markeder og mod en eventuel børsnotering.
Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 170 mia. kr. og ca. 470 medarbejdere.