Har du lyst til at bidrage til bekæmpelsen af finansiel kriminalitet i en statslig finansiel organisation med et stærkt samfundsmæssigt formål? Vi søger en engageret FCP Specialist i en tidsbegrænset stilling på 6 måneder, med mulighed for forlængelse. Stillingen er relevant både for dig med erfaring inden for compliance, AML eller KYC – og for dig, der er nyuddannet og vil kickstarte en karriere med mening.
Et job med samfundsmæssig betydning
Som FCP Specialist bliver du en del af et dedikeret team på 14 medarbejdere, herunder 4 studentermedhjælpere. Vi arbejder målrettet med at forhindre, at vores forretning bliver misbrugt til hvidvask, terrorfinansiering eller andre former for økonomisk kriminalitet. Du vil få mulighed for at arbejde operationelt med kundeforståelse og risikovurderinger, og du vil få værdifuld erfaring med AML-arbejde i en kompleks, finansiel virkelighed.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Hvem er du?
Du kan både være ny på arbejdsmarkedet eller have erfaring fra lignende roller. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og har blik for detaljer. Vi forestiller os, at du:
Vi tilbyder
Hos EIFO får du en unik mulighed for at opbygge eller videreudvikle erfaring inden for compliance og forebyggelse af økonomisk kriminalitet – i en rolle med både faglig tyngde og samfundsmæssig betydning. Du bliver en del af et stærkt, vidensbaseret miljø med engagerede kolleger, høj faglighed og en kultur, hvor sparring, læring og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og fleksible rammer, der gør det muligt at finde en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du får din gang i Orienthuset i Nordhavn, hvor vi har moderne faciliteter, frokostordning, sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening.
Hos os er der plads til både ambitioner og udvikling – og til at bidrage til noget, der gør en reel forskel.
Er du klar til næste skridt?
Så send os dit CV hurtigst muligt – og senest den 10. august 2025.
I stedet for en traditionel motiveret ansøgning beder vi dig besvare tre spørgsmål som en del af ansøgningsflowet i systemet. Det giver os et bedre indblik i din motivation og dine erfaringer – og gør det nemmere for dig at komme i gang.
Bemærk, at der i sommerferieperioden kan være længere svartid på henvendelser. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enten Savannah Green, Financial Crime Prevention Specialist, på [email protected]. I uge 30 & 31 bedes du rette henvendelse til Allan Wishoff, Principal Financial Crime Specialist, på [email protected].
Vi gennemgår ansøgningerne umiddelbart efter ansøgningsfristen og forventer at afholde samtaler i midten til slutningen af august. I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest, og tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.
EIFO opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er Danmarks erhvervs- og investeringsbank. Vores ejer er den danske stat og Erhvervsministeriet, og vores formål er at give danske virksomheder adgang til risikovillig kapital, så de kan indfri deres ambitioner og skabe innovation og vækst til gavn for vores samfund. Vi finansierer virksomheder i alle brancher over hele Danmark – fra deres spæde start gennem vækstfasen til rejsen ud på de globale markeder og mod en eventuel børsnotering.
Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 170 mia. kr. og ca. 470 medarbejdere.